Vedligeholdelse af haven

Hvad er vedligeholdelsespligter?

De vedligeholdelsespligter der påhviler dig som lejer er uddybet i din lejekontrakt og eller i tillægget til denne samt her på vores side. Her fremgår det hvad du præcist skal vedligeholde.

Vedligeholdelsespligten betyder, at du løbende i lejeperioden og ved
fraflytning skal sørge for det nødvendige vedligeholdelsesarbejde, således at haven til enhver tid fremstår pæn, vedligeholdt og i samme stand som ved indflytning.

Haven og udenomsarealerne er tilknyttet lejemålet, hvorfor de ligeledes indgår i lejeforholdet på samme vilkår og betingelser som lejemålet i lejekontrakten.

Haven er vedligeholdt ved lejeperiodens begyndelse (ved indflytning). Vi henviser i øvrigt til indflytningsrapporten samt vores side: Indflytning og indflytningssyn


Hvilke vedligeholdelsespligter har jeg?

Vedligeholdelsen skal ske så ofte, at det lejede til enhver tid fremstår pænt, vedligeholdt og i samme stand som ved indflytning.

Følgende punkter skal du som lejer vedligeholde (vedligeholdelsespligten):

  • Græsplænen skal slås, holdes kort og vedligeholdes efter behov jævnfør Vedligeholdelse af græsplænen
  • Hækken skal minimum klippes 2 gange årligt og efter behov.
    • Hækken skal klippens i en højde af 100-180 cm, og siderne skal holdes pæne og tætte. Se yderligere specifikationer i tillægget til din lejekontrakt.
    • Såfremt hækken opdeler lejemålet/haven til en eller flere beboere, skal de respektive parter vedligeholde hver deres side af hækken med udgangspunkt i hegnsloven.
    • Såfremt hækken afgrænser lejemålet/haven til anden nabo, som ikke er beboer hos os, har du den fulde hækklipning og vedligehold jævnfør hegnsloven og jævnfør enighed med naboen.
  • Ukrudt, løvfald og affald skal fjernes fra udendørsarealerne.
  • Flisebelægning og terrasse skal holdes fri fra alger og ukrudt.
  • Vinduerne skal pudses og poleres indvendigt og udvendigt.
  • Skiftning af pærer i udendørsbelysning på boligen og haven
  • Carport og hegn skal holdes fri fra alger.
  • Tagrender og nedløb skal holdes fri for grene, blade, mos og lignende.
  • Rydning af sne og salte efter gældende regler og lovgivning.
  • De almindelige regler for villakvarterer og generel lovgivning er i øvrigt gældende.



Hvad sker der hvis min vedligeholdelse er mangelfuld?

Uanset om du selv udfører ovenstående arbejder eller bestiller en momsregistreret, professionel håndværker til at udføre arbejdet, skal det udføres i en ordentlig kvalitet, således kvaliteten af arbejdet lever op til den aftalte vedligeholdelsespligt og lejemålets stand ved indflytning.

Såfremt din vedligeholdelse ikke er udført håndværksmæssigt korrekt, ved mangelfuld vedligeholdelsespligt og eller manglende rengøring vil du modtage et påbud. Hvis du ikke overholder din pligt inden 8 dage efter, at vi har opfordret dig hertil, kan vi lade vedligeholdelsen foretage uden yderligere varsel for din regning. Udgiften betragtes som en pligtig pengeydelse i lejeforholdet. Såfremt du ikke
efterlever kravene, kan vi opsige dig og ophæve lejekontrakten.