Hvor meget skal jeg betale forud for overtagelsen af min nye bolig?
Overtagelsen af vores lejemål er betinget af, at du som lejer har indbetalt følgende:
- Depositum svarende til 3 måneders husleje.
- Første måneds husleje inklusiv eventuelt forbrug.
Dette vil ligeledes fremgå når vi fremsender lejekontrakten per mail. Her vil vi specificere beløb og dato for senest indbetaling. Det vil også fremgå i mailen, at lejekontrakten bortfalder uden yderligere varsel såfremt ovenstående indbetalinger og frister ikke overholdes.
Hvorfor skal jeg betale depositum?
Dit depositum er en sikkerhed for os, at du som lejer overholder din vedligeholdelsespligt samt betaler dine udgifter og gebyrer. Afleverer du boligen i den aftalte stand, når du flytter, og har du betalt alle dine udgifter, får du depositummet tilbage.
Eventuelt resterende depositum kan først udbetales, når regninger for udførte vedligeholdelsesarbejder og forbrugsopgørelser er modtaget efter fraflytning.
Du kan læse mere om den endelige slutopgørelse og tidshorisonten her: Slutopgørelsen