Fremvisning

Hvordan kommer jeg i betragtning til en fremvisning?

For at komme i betragtning til en fremvisning, skal du udfylde vores ansøgningsformular med dine boligønsker. Udfyld ansøgning

Hvis vi på nuværende tidspunkt ikke har mulighed for at tilbyde dig en bolig som netop passer til dine præferencer og krav kan du i ansøgningen vælge, at vi opretter dig i vores ansøgerkartotek over boligsøgende personer.
Såfremt vi på et senere tidspunkt er i stand til at tilbyde dig et lejemål som passer til dine præferencer og krav, vil vi kontakte dig direkte for at aftale en dato for fremvisningen.

Du kan løbende følge med i vores ledige boliger her: Ledige Lejeboliger


Hvordan forløber en fremvisning?

Lejemålet fremvises af en repræsentant fra Rudbæk Invest ApS. Vi gør opmærksom på, at lejemålet ved fremvisningen fortsat kan være beboet af den tidligere lejer og derfor møbleret. I visse tilfælde er den tidligere lejer også tilstede i lejemålet ved fremvisningen.

Under fremvisningen vil vi i fællesskab gennemgå lejemålets rum og tilhørende faciliteter både i og udenfor boligen. Vi vil efter bedste evne besvare alle de spørgsmål du måtte have til lejemålet og ejendommen.


Ønsker du at leje boligen?

Ønsker du efter fremvisningen at leje boligen og dermed indgå en lejekontrakt, er du velkommen til at tilkendegive din interesse for vores repræsentant eller efterfølgende kontakte administrationen. Vær venligst opmærksom på, at lejemålet kan blive fremvist til flere interesserede og vi forbeholder os retten til at vælge blandt ansøgerne til lejemålet. Din tilkendegivelse er altså ingen garanti for, at vi kan tilbyde dig lejemålet.