Husorden

 

Husorden

 

Gældende for alle beboere og gæster på ejendommene

Søvej 1, 4140 Borup | Søvej 3, 4140 Borup | Farimagsvej 5, 4700 Næstved

Kimmerslevvej 4, 4140 Borup | Kulmosevej 1, 4140 Borup

 

Husordenen er regler og retningslinjer, som skal være behjælpelige med at skabe tryghed, ro, orden og tilfredshed blandt ejendommens beboere.

Alle beboere (lejere) og gæster der måtte opholde sig på ejendommen skal overholde husordenen. Det er den enkelte beboer som har ansvaret
for, at dennes husstand og de personer, der er på besøg, overholder husordenen jf. lejelovens §152 og §153

 

Husordenen er et tillæg til din lejekontrakt og til vores FAQ.

 

Rudbæk Invest ApS.

 

  1. Støj

Det er beboernes pligt at begrænse støj mest muligt og vise hensyn.

Støj fra boligen:
 
Der skal være stille i tidsrummet 22:00-07:00 på hverdage og i mellem 24.00 – 08.00 i weekenden.

Benyttelse af musikanlæg, TV, musikinstrumenter samt musikudfoldelse og lignende skal ske med størst hensyntagen til de øvrige beboere og naboer.  Specielt om aftenen og natten skal der vises særligt hensyn. Dette gøres eksempelvis ved at dæmpe lyden og holde vinduerne lukkede. 

Ved afholdelse af fest skal man advisere beboere i egen opgang, de nærmeste genboer og naboer.

Benyttelse af maskiner skal altid ske under størst mulig hensyntagen til de øvrige beboere og ejendommens vægge, lofter, gulve osv.

Støjende husholdningsmaskiner, opvaske- og vaskemaskiner må af hensyn til ejendommens øvrige beboere ikke bruges i tidsrummet mellem kl. 22:00 – 08.00 alle dage.

Brug af boremaskiner og andre håndværksmaskiner samt hamren og banken må kun finde sted på hverdage mellem kl. 08.00-19.00, lørdage mellem kl. 10.00-17.00 og søndage mellem kl. 10.00-16.00.

Støj fra haven:

Brug af hækklippere, græsslåmaskine og andre motoriserede haveredskaber skal begrænses til at finde sted i hverdage i tidsrummet kl. 08.00 – 19.00 og lørdage mellem kl. 10.00-17.00 og søndage mellem kl. 10.00-16.00.

Ved afholdelse af havefest og andre udendørsaktiviteter skal man advisere beboere og naboer og vise hensyn. 

Derudover henviser vi til støjregler fra kommunen, Miljøaktivitetsbekendtgørelsen og til de generelle regler i Ordensbekendtgørelsen.

 

  1. Affald, Affaldssortering og Storskrald

Beboerne på Søvej 1, Søvej 3, Kimmerslevvej 4, Kulmosevej 1 er underlagt Køge kommunes regler for affaldssortering og storskrald.

Beboerne på Farimagsvej 5 er underlagt Næstved kommunes regler for affaldssortering og storskrald.

 

Affald og affaldssortering

Affald skal afleveres og sorteres i de dertil indrettede containere. Ejendommens affaldscontainere må kun bruges til husholdningsaffald i forsvarligt tillukkede poser, således beholderne ikke bliver forurenet. Affaldet skal altid fordeles således beholderne ikke bliver overfyldt. Husk altid at lukke låget til affaldscontainerne af hensyn til lugt og skadedyr.

Affaldet skal altid placeres i de dertil opstillede affaldsbeholde. Bolig, have, altan, svalegang og fællesarealer må ikke benyttes til opmagasinering af affald.

Glas og flasker skal afleveres i flaskecontainer. Aviser og blade bortskaffes i de opstillede genbrugscontainere. Desuden skal metal, plast, pap og papir sorteres i de beholdere hvor det hører hjemme.

Stort affald/storskrald, emballage, kasseret indbo og lignende må ikke henstilles i affaldsrum/renovationsrum eller på andre fællesarealer.


Storskrald for Køge kommune (Søvej 1, Søvej 3, Kimmerslevvej 4, Kulmosevej 1)

For beboerne på Søvej 1 og Søvej 3 skal storskrald placeres i parkeringsfeltet på gavlen af Søvej 1B overfor postkasserne på modsatte side. Det er parkeringspladsen som ikke er angivet med noget skilt. Affaldet skal placeret så tæt på muren således der stadig er mulighed for gennemkørsel og gennemgang.

 

For beboerne på Kimmerslevvej 4 og Kulmosevej 1 skal storskrald placeres på kanten af Kimmerslevvej 4C’s have og Kimmerslevvej 4C’s indkørsel til carporten. Affaldet skal placeret så tæt på kantstenen/hækken således der stadig er mulighed for gennemkørsel til carport og gennemgang.

Storskraldet må først sættes ud dagen før afhentning, idet vi ønsker at omgivelserne altid er pæne og rene. Såfremt skraldet kan smitte af på vægge, fliser og lignende skal det placeres i forsvarligt tillukkede poser således udendørsarealerne ikke lider skade af dette. I skal ligeledes følge reglerne for storskrald jævnfør Køge kommune. Informationer fremgår af deres hjemmeside: https://www.koege.dk/borger/Affald-og-genbrug/Ny-Affaldsordning-2019.aspx.

Papaffald er som udgangspunkt storskrald, men vi har valgt at have en container til pap som tømmes regelmæssigt. Såfremt containeren er fyldt, er det ikke tilladt at henstille det overskydende pap i renovationsrummet.  Overskydende pap skal køres på genbrugspladsen eller henstilles til storskrald jævnfør ovenstående.

Såfremt beboeren placerer affald til storskrald som ikke afhentes af kommunen skal dette fjernes omgående, senest dagen efter afhentningen. Såfremt dette ikke er gjort, vil viceværten foretage oprydningen og køre affaldet væk og beboeren vil blive faktureret for denne ekstraudgift.

 

Information om storskrald

I kan tilmelde jer kommunens SMS-service hvis I vil have besked om hvornår der kommer storskrald.

*Beboere på Søvej 1 og Søvej 3 skal benytte adressen: Søvej 3, 4140 Borup for at tilmelde sig SMS-service på kommunens hjemmeside. 

*Beboere på Kimmerslevvej 4 og Kulmosevej 1 skal benytte adressen: Kimmerslevvej 4, 4140 Borup for at tilmelde sig SMS-service på kommunens hjemmeside. 

 

Informationer om tidspunkter for afhentning af storskrald findes her: https://koege.renoweb.dk/Legacy/borger_affaldsplan.aspx

Informationerne kan modtages på SMS ved tilmelding af kommunens SMS ordning her: http://koege.renoweb.dk/Legacy/borger_sms.aspx

Der henvises i øvrigt til kommunens øvrige retningslinjer for affaldssortering, storskrald, genbrugsplads osv. Det er den enkelte beboers pligt altid at være bekendt med de gældende regler og retningslinjer fra kommunen. 

 

  1. Parkering, biler, motorcykler, cykler m.v.

Du er forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende regler for parkering jævnfør din lejekontrakt og vores FAQ: Parkering

Cykler, knallerter og barnevogne skal parkeres i de stativer og rum som er indrettet til formålet. Af sikkerhedsmæssige grunde skal du altid sikre dig, at cykel- og barnevognsrum er aflåst. Parkering er på eget ansvar.

For at undgå ulykker har ingen lov til at køre på cykel eller knallert på gangstier eller i gårdarealer/fællesarealer.

Administrationen er berettiget til at fjerne cykler, knallerter og barnevogne, der henstår ubenyttet. Inden da skal administrationen have opsat opslag i ejendommen eller sendt en mail til ejendommens beboere for at give beboerne en passende varsel før den pågældende ting fjernes.

 

  1. Svalegange, altaner, trappeopgange, kælderopgange

Rengøring generelt: Det er beboerens pligt løbende at rengøre vinduer og døre til de enkelte lejligheder. Dette indebærer afvaskning af misfarvninger som følge af vejret samt aftørring af snavs, spindelvæv mv. når nødvendigt. Beboerne skal i fællesskab rengøre opgange til kælderrum og trapper. Beboerne kan gøres ansvarlige, såfremt der sker tilskadekomst som følge af manglende renholdelse af fælles opgange til kælderrum og trapper.

Afløb: Afløbene på altanerne skal holdes rene.

Adgangsveje: I henhold til brandbekæmpelsesloven må adgangsveje ved eksempelvis opgange, trapper, elevator og svalegange ikke blokeres. Der må derfor ikke henstå stole, borde, barnevogne, cykler og lignende på disse. Dette er af hensyn til eventuelle akutte redningsaktioner og generel færden på ejendommen. Man vil fra myndighedernes side ikke gøre indsigelser overfor enkelte, mindre planter og stole-bordsæt langs lejlighedsmuren, hvorfor det står lejer frit for at indrette svalegangen efter reglerne. Hvis det vurderes, at lejligheder/beboere ikke følger ovenstående retningslinjer for svalegangene kan udlejer iværksætte sanktioner jævnfør punkt 24.

Opbevaring: Det er ikke tilladt at bruge svalegange, altaner, opgange og arealer foran stuelejligheder til opmagasinering af ting og sager der ikke har en daglig funktion for beboeren. Det er op til udlejer at vurdere graden af dette.

Afskærmning:

  • Søvej: Det er KUN tilladt at sætte lysegrå afskærmning op på svalegang -og altangelænderet, således farven passer og falder i et med den galvaniserede svalegang/altan. Størrelsen på afskærmningen skal passe præcist til svalegangen/altanen og den skal ”monteres” således, at den ikke sidder løst og eller folder på gelænder, kanter, afslutninger osv. Afskærmningen skal vedligeholdes og evt. udskiftes således den altid fremstår i god og pæn stand.
    Udlejer kan til enhver tid forlange at afskærmningen bliver forbedret/ændret eller helt udskiftet såfremt ovenstående retningslinjer ikke er fulgt.
  • Kimmerslevvej og Kulmosevej: Det er ikke tilladt at sætte afskærmning op på støbejernshegnet.

Klap op parasoller: Det er tilladt at benytte små “klap op” parasoller på svalegangen og altanen. Dog skal parasollen altid tages ned når den ikke aktivt bruges og den skal altid fjernes fra svalegangen/altanen over natten.

Gulvbelægning: Det er ikke tilladt at have nogen form for gulvbelægning på svalegangens – og altanens eksisterende belægning.

Gril og åben ild:

  • Søvej: Det er tilladt at grille på altaner og i haver med gas- og elgril under hensyntagen til naboer. Åben ild, fx bål og fakler er ikke tilladt.
  • Generelt: Den lokale brandvedtægt skal altid være overholdt.

 

  1. Altankasser – markiser – døre – vinduer – facade

Altankasser skal fastgøres forsvarligt for at undgå nedstyrtninger. Vanding af planter skal foretages med omtanke, så det ikke generer andre beboere.

Der må ikke monteres eller opstilles parabolantenner på ejendommens yderside. Derudover må der ikke opsættes monteringer på ejendommens facade, f.eks. markiser.

Lejer sørger selv for at hængsler bliver smurt med olie og at tætningslister aftørres en gang årligt. Døre med dørpumpe skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved anbringelse af sten, træstykker eller lignende.

 

  1. Installationer

Der må ikke foretages indgriben i de af ejendommens ejede installationer, hverken udenfor lejemålet eller i lejemålet.

Adgangen til ejendommens fælles installationer (rør, stophaner, renselemme, teknikrum mv.) må ikke blokeres, da det altid skal være muligt for håndværkere at få hurtig adgang i forbindelse med akutte skader eller servicebehov.

Er der fejl i de tekniske installationer, skal viceværten kontaktes, idet det kun er tilladt at benytte autoriseret installatør til reparationer. Installatøren må alene rekvireres af viceværten. Udlejer/viceværten har til enhver tid ret til adgang til lejemålet, ved advisering til lejer, såfremt der opstår behov for at inspicere, servicere og eller udbedre skader på nævnte installationer. Reparationer, som er omfattet af lejers vedligeholdelsesforpligtigelse jævnfør lejekontrakten skal betales af lejer. Lejer skal selv udbedre skader på inventar, installationer, konstruktioner m.v. som skyldes manglende vedligeholdelse/renholdelse, fejlbetjening og misbrug. Skader skal udbedres af autoriserede håndværkere. Se vedligeholdelsespligten her: Vedligeholdelse af lejemålet

 

  1. Vand – varme – sanitet (bad og toilet)

For at undgå tilstopning af afløbsrør skal man være varsom med, hvad der skylles ud gennem vask og toilet. Husk at engangsbleer, hygiejnebind, vat, avispapir mv. ikke må kastes i toiletkummen. Rensning af afløb skal derfor ske hyppigt og der må kun anvendes hjælpemidler godkendt til formålet. Se vedligeholdelsen af lejemålet: Vedligeholdelse af lejemålet
Uforholdsmæssig anvendelse af stærke kemikalier medfører skade på installationerne.

Eventuelle utætheder i installationerne, fejl og mangler ved ejendommens VVS-installationer skal omgående meddeles til ejendommens vicevært her:  Kontakt viceværten. Se i øvrigt gældende regler for lejemålets/ejendommens installationer under punkt 6 (Installationer).

 

  1. Hårde hvidevarer

For at få det fulde udbytte af de hårde hvidevarer, der måtte følge med boligen, bør lejer sætte sig grundigt ind i brugsanvisningen. Brugsanvisninger kan altid findes på nettet ved søgning på de respektive produkter, såfremt disse ikke er udleveret af udlejer.

Alle uregelmæssigheder ved hårde hvidevarer, der følger med boligen, skal lejer meddele til ejendommens vicevært, så snart disse opdages. Dette kan gøres her: Kontakt viceværten. Såfremt hårde hvidevarerne skal repareres kan lejer finde kontaktoplysningerne og reference numre på vores FAQ: Hårde hvidevarer. Se i øvrigt gældende regler for lejemålets/ejendommens installationer under punkt 6 (Installationer).

 

  1. Ændringer i lejemålet og ejendommens inventar, konstruktion og udseende

Se vores generelle regler for lejemålet her: Generelle regler for lejemålet.
Se vores regler for lejemålets/ejendommens installationer under punkt 6 (Installationer).

Ovenstående vil blive opfattet som misligholdelse og vil medføre omfattende udbedringsarbejder, der skal betales af lejer.

 

  1. Udluftning, tøjtørring, indeklima og skimmelsvamp

Lejer skal sørge for at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at skabe et godt indeklima. Det betyder, at lejemålet skal opvarmes til minimum 18 grader døgnet rundt og lejer skal jævnligt lufte ud. 

Hvis lejemålet har et ventilationsanlæg installeret er der særlige vilkår der gælder for vedligeholdelsen og udluftningen. Læs mere om ventilationsanlægget på vores FAQ: Ventilationsanlæg

I mange byggerier er der risiko for fugtdannelse og svampeangreb, når der ikke bliver luftet ud.  Manglende udluftning/ventilation (manglende vedligeholdelse) kan medføre en lang række skader som du kommer til at hæfte for jævnfør din vedligeholdelsespligt: Vedligeholdelse af lejemålet Manglende udluftning er skadeligt for helbredet og ødelægger bygning, træværk, tapet, maling med videre. Derfor skal lejer lufte effektivt ud flere gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen.

Det er ikke tilladt at tørre tøj inde i lejlighederne og lufte sengetøj fra vinduer og ud over altanen. Lejer må gerne lufte tøj på altanen, men ikke højere end brystningens højde. Det præciseres, at luftfugtigheden holdes nede efter badning og madlavning. 

Hold friskluftsventiler i vinduesrammer og vægge åbne, og se om aftrækskanaler og udsugningsventiler fungerer og er rene.

Indvendig dug på vinduerne er et typisk tegn på utilstrækkelig udluftning, og det præciseres at placering af større møbler, så som garderobeskabe, kommoder, senge og lignende ikke bør ske tæt op af ydervægge. Det er for at sikre mest mulig luftcirkulation bag møbler og indbo.
Alt træværk i lejemålet kan udvide sig og samlinger i gulve, vægge, paneler, lofter og lignende kan revne såvel som dørene kan begynde at binde.
Der kan opstå skimmelsvamp og andre fugtskader i lejemålet.

 

  1. Kalkanlæg

Hvis lejemålet har et kalkanlæg installeret er der særlige vilkår der gælder for anlægget og for vedligeholdelsen af lejemålet. Læs mere om kalkanlægget her: Kalkanlæg  og vedligeholdelsen her: Vedligeholdelse af lejemålet

 

  1. Husdyr

I lejekontraktens § 10 fremgår det, at lejer ikke må holde husdyr i lejemålet.

Det er ikke tilladt at holde husdyr af nogen art i lejligheder eller på ejendommene bestående af lejligheder.

Såfremt dit lejemål ikke er en lejlighed kan du søge om dispensation til at holde husdyr. Dette skal gøres skriftligt til udlejer.

 

  1. Rygning

Det er ikke tilladt at ryge i lejemålet.

Det lejede må ikke benyttes til andet end røgfri beboelse for lejer og dennes husstand. Rygning siver igennem etageadskillelsen og generer de øvrige lejere, ligesom rygning skader tapet, væv, lofter og træværk og gør istandsættelsesudgifterne ved lejers fraflytning betydeligt højere. Rygning indenfor i lejemålet betragtes som kontraktstridig brug af lejemålet.

 

  1. Post

Lejer har pligt til at tømme postkassen og fjerne papiraffald.

Postloven fastslår, at postkasser skal være opsat i opgang eller uden for ejendommen.

 

  1. Fremleje af bolig

Det er ikke tilladt at fremleje boligerne uden skriftlig tilladelse fra udlejer. Dermed er Airbnb og lignende tjenester ikke tilladt.

 

  1. Internet

Du skal selv sørge for internet i boligen. Du kan læse om mulighederne for internet i de forskellige boliger på vores FAQ: Internet

 

  1. Elevator

Du kan se hvilke ejendomme der har elevator og regler for brug af elevatoren på vores FAQ: Elevator

 

  1. Vedligeholdelse af boligen

De vedligeholdelsespligter der påhviler dig som lejer er uddybet i din lejekontrakt og eller i tillægget til denne samt på vores FAQ. Her fremgår det hvad du præcist skal vedligeholde, hvilke ting du skal vedligeholde og hvilke ting du eventuelt skal forny.
Den indvendige vedligeholdelse af lejemålet påhviler dig. Vedligeholdelsen skal ske så ofte, at det lejede til enhver tid fremstår pænt, vedligeholdt og i samme stand som ved indflytning jævnfør: Vedligeholdelse af lejemålet

 

  1. Boliger med egen have, terrasse og gangstier

Såfremt lejemål har tilhørende have og eller terrasse, skal lejer selv vedligeholde flisearealer, jordarealer, hegn, hæk, gangstier og anden beplantning der hører til lejemålet. 
Lejer har pligt til at holde udendørsarealet i pæn og vedligeholdt stand, hvorfor lejer skal foretage løbe vedligeholdelse jævnfør: Vedligeholdelse af haven

Haven må ikke anvendes til opmagasinering af fx affald, indbo og hårde hvidevarer.

Udlejer kan beslutte, at lade vedligeholdelsesarbejdet udføre på beboerens regning, hvis beboeren misligholder vedligeholdelsespligten.

 

  1. Ejendommens fællesareal

Fællesarealerne kan frit benyttes af beboerne og deres gæster. Dog skal der tages hensyn til de øvrige beboere og naboer i henhold til støj jævnfør punkt 1.

Der må ikke foretages egenhændig indgriben i beplantning og lignende på fællesarealerne, ligesom der ikke må udlægges foder eller madvarer af enhver art, da dette tiltrækker skadedyr.

Oprydning efter brug af fællesarealer – påhviler den enkelte bruger. Det er beboerens ansvar at sørge for, at der bliver ryddet op på legepladser, trapper og gange, når lejer er færdig med at bruge dem. Undgå også at efterlade affald som f.eks. papir og flasker, det er til skade for opholdsmiljøet og grimt at se på. Undlader beboeren eller dennes gæster at rydde op efter sig, vil oprydningen ske af ejendommens vicevært, og faktureres til beboeren.

På fællesarealer som f.eks. kælderrum, loftsrum, gangarealer m.v. må der ikke opbevares eller benyttes ting, som ved lugt, støj, brandfare m.v. er til gene eller fare for bygninger, ting og de andre beboere i ejendommen.

 

  1. Skadedyr

Ved mistanke om skadedyr på ejendommens område, f.eks. mus, rotter, kakerlakker og lignende, skal dette straks meddeles til ejendommens vicevært: Kontakt viceværten. For at mindske risikoen for rotter er det ikke tilladt at kaste affald, herunder køkkenaffald, uden for skraldebeholdere og rum. Af samme årsag er det ikke tilladt at fordre fugle, katte og andre smådyr.
Er en beboer årsag til, at der er skadedyr på ejendommens område, kan udlejer lade skadedyrsbekæmpelsen ske på beboerens regning.

 

 

  1. Fyrværkeri

Fyrværkeri må ikke antændes på ejendommens arealer.

 

  1. Skader – erstatning

Beboeren er erstatningsansvarlig for manglende vedligeholdelse og skader, som forvoldes af sig selv, beboerens husstand, gæster eller andre, som beboeren har givet adgang til lejemålet og eller ejendommen.

Overtrædes lejekontrakten, husordenen eller FAQ med udgift til følge for enten lejer, ejer eller andre er dette at betragte som pligtige pengeydelser jævnfør lejeloven. Du kan læse mere om vedligeholdelse af lejemålet her: Vedligeholdelse af lejemålet, om vedligeholdelse af haven her: Vedligeholdelse af haven,  og istandsættelse ved fraflytning her: Før fraflytningssynet

En beboer må ikke uden administrationens godkendelse rekvirere håndværkere på ejendommens regning.
Sker det, kan administrationen afvise at betale regningen medmindre, der er tale om akutte situationer, hvor det ikke er muligt at få fat på administrationen.

 

  1. Overtrædelse af husordenen, lejekontrakt og FAQ

Overtrædelse af lejekontrakten, husordenen eller de generelle retningslinier på vores FAQ vil medføre mundtlig eller skriftlig advarsel til den pågældende beboer.

Beboeren og dennes gæster har pligt til at efterkomme vejledning og henstillinger fra administrationen inden for den frist, som administrationen sætter for at bringe forholdet i orden. Her vil administrationen henvise til lejekontrakten, vedtægter, husordenen og FAQ.

Såfremt henstillingerne ikke efterkommes, i gentagelsestilfælde eller i grovere tilfælde kan det i overensstemmelse med lejelovgivningen blive pålagt den pågældende at fraflytte lejemålet jævnfør lejelovens §83 eller §93.

Lejer kan tillige pålægges retsfølger efter § 79 når lejeren eller dennes gæster udøver adfærd, som er til gene for ejendommen, udlejer, dennes ansatte, lejere i ejendommen eller andre, der lovligt færdes i ejendommen.

  1. Når lejeren udøver eller truer med fysisk vold over for de pågældende personer.
  2. Når lejerens adfærd kan være til fare for ejendommen eller de pågældende personer, herunder på grund af anvendelse af våben eller opbevaring af farefremkaldende materialer i det lejede.
  3. Når lejeren, uden at der er tale om fysisk vold, udøver chikane over for de pågældende personer.

Lejer skal overholde politiets bekendtgørelse om sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger § 3:

Slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden, der er egnet til at forstyrre den offentlige orden, må ikke finde sted. Det er forbudt at udvise uanstændig eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

 

 

  1. Klage

Inden du som beboer vælger at klage over en anden beboer, er det en god idé at tale med vedkommende om, hvad du oplever, og hvordan du føler dig generet. Fortsætter du med at være generet af en anden beboer, kan du klage til ejendommens administration: Kontakt administrationen, som skal påse, at husordenen og lejekontrakten bliver overholdt.

Administrationen vil ved behandling af klager rette henvendelse til lejeren, da det er lejeren som har ansvaret for husstanden og de personer, der er på besøg.

 

  1. Kontakt

Har lejerne forslag eller ideer, skal dette videregives til administrationen.

Du kan altid kontakte viceværten eller administrationen på www. rudbaekinvest.dk eller på mail rudbaekinvest@gmail.com. Du kan sende en besked til administrationen her: Kontakt administrationen og en besked til viceværten her: Kontakt viceværten.

 

  1.  Øvrige

Denne husorden gælder indtil en nyrevideret version foreligger.
Ændringer i nærværende husorden kan til enhver tid foretages af udlejer.