Gode Råd, Tips og Tricks


På denne side kan du finde gode råd og generelle tips & tricks til vedligeholdelse af din bolig


Varmestyring i boligen

  1. For høj eller for lav temperatur i boligen: Kan du ikke skrue ned for varmen i din bolig kan det skyldes, at varmeføleren er gået tør for strøm eller er gået i stykker. Du kan derfor tjekke om der er batteri på samtlige varmefølere for de enkelte rum. Det burde også fremgå af displayet i teknikrummet som har en oversigt over hver enkelt føler som lyser hvis der er noget galt.
  2. For høj eller for lav temperatur i boligen: Kan du ikke skrue op for varmen i et bestemt rum kan det skyldes, at du har den forkerte varmeføler i rummet. Det gør, at den måler temperaturen i det forkerte rum og derfor justerer varmen forkert. Du kan teste det ved at skrue meget op for en enkelt varmeføler og vente et par timer for at kunne afgøre om varmeføleren matcher med rummet.
  3. Varmestyring i overgangsperioder: Generelt er varmen reguleret af udendørstemperaturen og i overgangsperioder (vinter/forår/sommer) er det sværere at styre varmen, da der ikke vil være lige så meget fremgang når temperaturen udenfor stiger.
  4. Varmestyring i stuen: Stuen er det største rum i boligen, som naturligvis vil være sværest at styre og som kræver mest fremgang, hvorfor rummet vil tage længst tid at opvarme. Det vil klart hjælpe, hvis du har åbne døre til de andre rum i boligen for at få cirkulation i boligen.



Generelt om udluftning og ventilation

  1. Placering af større møbler, så som garderobeskabe, kommoder, senge og lignende ikke bør ske tæt op af ydervægge. Det er for at sikre mest mulig luftcirkulation bag møbler og indbo.
  2. Sørg for at lufte godt ud og lav gennemtræk i boligen 5-10 minutter flere gange dagligt. Du skal være ekstra opmærksom på at lufte ordentlig ud på badeværelset og i køkkenet, når du har været i bad eller laver mad.
  3. Bruge altid emhætten, når du laver mad og lad den køre i 10 minutter efter madlavningen. Tjek at udsugning og aftræk virker som det skal.
  4. Tør eventuel kondens af vinduerne og luft ud, når de dugger til. Det er nemlig et tydeligt tegn på høj luftfugtighed.
  5. Læs mere om ventilation, ventilationsanlægget i din bolig og vedligeholdelsen her: Ventilationsanlæg og Husorden


Opvaskemaskine, Vaskemaskine & tørretumbler

  1. Opvaskemaskine:
    1. Problemer med programmer og display
      1. Sluk for strømmen til opvaskemaskinen ved at slukke på relæet. Lad den stå slukket i en time.
    2. Problemer med at tage vand ind:
      1. Er opvaskemaskinen blevet afkalket for nylig og løbende? 
      2. Har opvaskemaskinen kørt med afspænding og salt? 
      3. Er filteret i opvaskemaskinen renset?
      4. Kør følgende program 3 gange: 65 grader med citronsyre med indstilling på det hårdeste vand niveau.
    3. Vand i opvaskemaskinen:
      1. Hvis der blot er tale om et par centimeter vand i beholderen under filtret, er der ikke tale om en fejl. Et par centimeter vand i bunden ved filtret er helt normalt. Større mængder af vand – som står i selve opvaskemaskinens bund – tyder derimod på, at opvaskemaskinen har problemer med at tømme vandet ud. Før vi kan bestille en teknikker skal du tjekke og kontrollere punkt 2,3 og 4 nedenfor.
      2. Tjek filteret i opvaskemaskinen. Start med at rengøre filtersystemet. En årsag til, at din opvaskemaskine ikke pumper vandet ordentligt ud, kan være et blokeret filter eller en blokeret pumpe. Det kan skyldes glasskår, madrester eller snavs som tilstopper opvaskemaskinens filtre og/eller pumpe, så opvaskemaskinen ikke kan pumpe vandet ud.
      3. Tjek pumpen i opvaskemaskinen.
      4. Tjek om afløbsslangen er ren. En årsag til, at opvaskemaskinen ikke pumper vandet ordentligt ud, kan være en snoet eller bukket afløbsslange. Buk og snoninger kan forhindre, at vandet kan strømme ud og betyder, at madrester og andet affald sætter sig fast.
  2. Vaskemaskine:
    1. Hvis vaskemaskinen ikke vil centrifugere skal filteret højst sandsynligt renses. Filteret er normalt placeret nederst på maskinen. Du kan altid se det i manualen. Filteret skal renses med jævne mellemrum for optimal vask. Det er også en god idé at afkalke vaskemaskinen
  3. Tørretumbler:
    1. Husk at rense fnugfiltret på tørretumbleren og tøm vandbeholderen, hvis det er en kondens tørretumbler.
  4. Generelt
    1. Tør jævnligt hvidevarerne af udvendigt for støv og snavs.



Fryser & køleskab

  • Du kan i denne guide læse hvordan du afrimer dit køleskab og fryser.
  • Hvis dit køleskab eller fryser rimer/iser til kan du læse denne guide til at fejlsøge hvorfor.

Hvis du er i tvivl om din fryser eller køleskab fungerer korrekt/køler som det skal, beder vi dig tjekke og prøve følgende før du kontakter administrationen:

  • Tjek at stikket ikke er røget ud af stikkontakten eller at der ikke længere er tændt for strømmen. Det kan være at sikringen er gået for den gruppe. Er der lys i køleskabet?
  • Er temperaturen i fryseren/køleskabet identisk med hvad den er indstillet til?
  • Sluk og vent 5 minutter før du tænder fryseren/køleskabet igen. Det resetter oftest indstillingerne.
  • Sænk temperaturen nogle grader således du tvinger fryseren/køleskabet til at køle og lyt om kompressoren kører.
  • Lukker fryseren/køleskabet tæt? Tjek om listen er beskadiget der sidder på lågen. Hvis den ikke lukker tæt har fryseren/køleskabet svært ved at holde på kulden.
  • Vand i bunden af køleskabet?
    • Er køleskabsdøren lukket? Hvis døren ikke er ordentligt lukket, bliver der varmere i køleskabet, og det begynder at danne kondens. Derfor samles der vand i bunden af køleskabet, og drypperi kan blive til en lækage. Derfor skal du sørge for, at døren er ordentligt lukket og ikke bliver blokeret af noget. Først skal du se efter, om døren sidder fast. Hvis den virker løs, er der nok noget i vejen med gummiforseglingen. Husk, som det står i de fleste producenters brugsvejledninger, at gummiforseglingerne i døren skal rengøres jævnligt, mindst hvert halve år, for at undgå at der dannes is i køleskabet.


Hvis ovenstående ikke giver anledning til problemer kan fejlen skyldes en defekt kompressor, en utæthed i kølesystemet – dvs. at der ikke er mere kølemiddel eller forstoppelse i kølesystemet. I disse tilfælde vil du kunne opleve, at kompressoren kører og at der er lys i skabet, men at der ikke dannes kulde. Kontakt administration i disse tilfælde.

  1. Køleskabet køler ikke ordentligt:
    • Mulige årsager:
      • Tilstoppet eller beskadiget kondensorspole.
      • Problemer med kompressoren.
      • Lavt kølemiddelniveau.
      • Dårlig dørforsegling.
    • Løsninger:
      • Rengør kondensorspolen.
      • Kontroller kompressoren for problemer og reparer eller udskift om nødvendigt.
      • Få påfyldt kølemiddel af en professionel.
      • Juster eller udskift dørforseglingen.
  2. Overophedning af kompressor:
    • Mulige årsager:
      • Manglende luftcirkulation omkring kompressoren.
      • Beskadiget eller snavset kondensorspole.
      • Problemer med kompressorventilatoren.
    • Løsninger:
      • Placer køleskabet, så der er tilstrækkelig plads til luftcirkulation.
      • Rengør kondensorspolen.
      • Kontroller og reparer eller udskift kompressorventilatoren.
  3. Isdannelse i fryseren:
    • Mulige årsager:
      • Dårlig tætning af fryserdøren.
      • Fejl i automatiske afrimningsmekanismer.
      • Problemer med temperaturkontrollen.
    • Løsninger:
      • Tjek og juster dørforseglingen.
      • Kontroller og reparer eller udskift automatisk afrimningsmekanisme.
      • Juster temperaturindstillingerne.
  4. Udstrømning af vand inde i køleskabet:
    • Mulige årsager:
      • Tilstoppet afløbsslange.
      • Dårlig installation af afløbsslange.
      • Dårlig tætning af døren.
    • Løsninger:
      • Rens afløbsslangen.
      • Kontroller installationen af afløbsslangen.
      • Tjek og juster dørforseglingen.
  5. Lydproblemer (summen, klikken osv.):
    • Mulige årsager:
      • Problemer med kompressoren.
      • Ujævnt placeret køleskab.
      • Løse dele inde i køleskabet.
    • Løsninger:
      • Kontroller kompressoren og reparer eller udskift ved behov.
      • Placer køleskabet på en jævn overflade.
      • Stram eventuelle løse dele inde i køleskabet.




Problemer med køkkenvask, vandhane, brusehoved og toilet

  • Afløb i vask i badeværelse eller køkken
    • Hvis vasken klukker skyldes det ofte en forstoppelse et sted i kloakken.
      • Bagepulver og eddike: Hæld 1/2 kop bagepulver i afløbet, efterfulgt af 1/2 kop eddike. Lad det boble i cirka 15 minutter, og skyl derefter med kogende vand.
      • Afmontering og rengøring af vandlåsen: Afmontere vandlåsen under vasken og rengøre den grundigt. Husk at placere en spand under, da der kan være vand i den.
      • Rens af afløbet med en børste: Brug en gammel tandbørste eller en lille afløbsbørste til at rense så langt ned i afløbet, som I kan nå.
      • Hvis ikke det afhjælper problemet så kontakt viceværten. Oplys om problemet kun er gældende når opvaskemaskinen kører.
    • Hvis du oplever lugt fra vasken kan du prøve følgende:
      • Bagepulver og eddike: Hæld 1/2 kop bagepulver i afløbet, efterfulgt af 1/2 kop eddike. Lad det boble i cirka 15 minutter, og skyl derefter med kogende vand.
      • Afmontering og rengøring af vandlåsen: Afmontere vandlåsen under vasken og rengøre den grundigt. Husk at placere en spand under, da der kan være vand i den.
      • Rens af afløbet med en børste: Brug en gammel tandbørste eller en lille afløbsbørste til at rense så langt ned i afløbet, som I kan nå.
      • Hvis ikke det afhjælper problemet så kontakt viceværten.
  • Afløb i vask brusekabine
    • Hvis afløbet i brusekabinen er stoppet skal du rense risten og afløbet.
      • Fjern risten: Start med at fjerne risten fra afløbet. Du kan bruge en skruetrækker eller en anden flad genstand til forsigtigt at løfte risten op.
      • Rens risten: Skyl risten grundigt under varmt vand for at fjerne hår og sæberester. Hvis der er meget skidt, kan du bruge en gammel tandbørste til at skrubbe risten ren.
      • Rens afløbet:Brug en afløbsrenser eller en bøjet ståltråd til at fjerne hår og andet skidt, der sidder fast nede i afløbet. Vær forsigtig, så du ikke beskadiger afløbet.
      • Kogende vand: Hæld en kedel kogende vand ned i afløbet for at løsne eventuelle resterende blokeringer.
      • Brug afløbsrens: Hvis afløbet stadig er tilstoppet, kan du bruge en afløbsrens. Følg anvisningerne på produktet nøje, da nogle produkter kan være ret stærke og skal håndteres forsigtigt.
      • Skyl efter: Skyl afløbet grundigt med varmt vand for at fjerne eventuelle rester af afløbsrens og skidt.
  • Vandhane
    • Hvis vandhanen er utæt eller der ikke er noget tryk på vandet skal du rense filteret og afkalk vandhanen.
  • Brusehoved i badeværelse
    • Hvis brusehovedet er utæt eller der ikke er noget tryk på vandet skal du afkalke brusehovedet.
  • Toilet
    • Hvis toilettet løber eller det ikke skyller nok ud skal du afkalke cisternen.
      • Kalk i toilettets cisterne kan sætte sig på de bevægelige dele, der styrer og regulerer mængden af vand i cisternen. Kalken kan derfor forårsage løbende toiletter, der både er irriterende og dyre i drift. Du kan dog forholdsvis let selv foretage en afkalkning af cisternen, så du undgår for store udgifter til vand og igen får et velfungerende toilet. Se denne guide for hjælp til afkalkning og vedligeholdelse. Afkalkning er en del af din vedligeholdelse jævnfør Vedligeholdelse af lejemålet



Røgalarm/Brandalarm

Hvis du har problemer med din røgalarm skal du følge nedenstående guide.

  • Sådan tester du din røgalarm: Røgalarmer er typisk forsynet med en testknap. Når du trykker på knappen, vil der komme et ”bip”, hvis der er strøm på batterierne. Et tryk på testknappen simulerer, at der kommer røg ind i røgalarmen.
  • Rengør dine røgalarmer jævnligt og undgå fejlalarmer. Fjern støv på og omkring dine røgalarmer med en støvsuger, og rengør røgalarmerne med en blød, opvredet klud.
  • Hvis røgalarmen bipper, uden at der er brand: Der kan være flere årsager til, at røgalarmer begynder at bippe, selvom der ikke er brand. F.eks. kan damp fra badeværelset eller mados fra køkkenet aktivere røgalarmen. I sådanne tilfælde er det en god idé at lufte ud og evt. vifte omkring røgalarmen med en avis eller lignende. Røgalarmer kan også gå i gang, når der er meget støv i luften, f.eks. i forbindelse med slibearbejde, og støv kan også med tiden trænge ind i røgalarmen. I sådanne tilfælde fjernes støvet bedst med en støvsuger. Hvis røgalarmen bliver ved med at gå i gang, uden at du kan finde en årsag, bør røgalarmen udskiftes.



Kogeplade

Hvis induktionskogepladen steger ujævnt eller varmer uens. skal du følge nedenstående guide.

  • En induktionsplade bliver ikke varm og varmer ikke og derfor kan det ikke som udgangspunkt stege/varme uens. Induktionspladen virker ved et veksel-magnetfelt fra spoler under keramikpladen. Strømmen opvarmer jernpladen ved almindelig opvarmning i pladens modstand, som så varmer gryder, pander og kedler.
  • Kontroller om dit kogegrej er skæv i bunden. Hvis dit kogegrej ikke er lige i bunden vil det stege ujævnt.
  • Start med at varme kogegrejet langsomt op på et lavere trin. Specielt induktions produkter afgiver en høj effekt i bunden af kogegrejet inden for meget kort tid, ofte efter få minutter vil kogegrejet være så varmt, at man ikke kan røre ved det. I løbet af denne korte tid skal hele effekten optages og fordeles i metallet i bunden af kogegrejet. Hvis varmen ikke kan nå at fordele sig ens, over hele metalbunden vil det ligne, at kogepladen varmer ujævnt. Hvis man i stedet starter på et lavere trin, noget før madlavningen skal i gang, vil metallet i bunden kunne nå ”at følge med” og dermed varme mere ens.



Emhætte

Hvis du ikke synes at emhætten virker/suger nok skal du teste følgende før du kontakter viceværten.

  • Hold et A4 papir op ved emhætten for at teste sugestyrken. Hvis papiret ikke falder ned så suger emhætten som den skal.
  • Hvis emhætten ikke suger skal du tjekke om du har lukket alle dørene indtil køkkenet. Hvis du har gjort det, skal du åbne dem for at sikre at der ikke skabes undertryk i boligen. Grunden til at det kan være løsningen er, at nye boliger er så tætte at der hverken kommer luft ind eller ud og der skal naturligvis være cirkulation i boligen hvis emhætten skal kunne trække luft igennem.



Ovn

Hvis du ikke synes at oven virker/varmer nok kan du se mulige årsager og løsninger nedenfor:

  1. Ovnen opvarmer ikke korrekt:
    • Mulige årsager:
      • Defekt varmeelement.
      • Problemer med termostaten.
      • Problemer med ovnkontakterne.
    • Løsninger:
      • Udskift det defekte varmeelement.
      • Kontroller og reparer eller udskift termostaten.
      • Tjek ovnkontakterne og reparer eller udskift dem.
  2. Ovnen opvarmer for meget:
    • Mulige årsager:
      • Fejl i termostaten.
      • Problemer med ovnkontakterne.
    • Løsninger:
      • Kontroller og reparer eller udskift termostaten.
      • Tjek ovnkontakterne og reparer eller udskift dem.
  3. Ovnens dør tætner ikke ordentligt:
    • Mulige årsager:
      • Beskadiget eller slidt dørtætning.
      • Problemer med dørlåsen.
    • Løsninger:
      • Udskift den beskadigede eller slidte dørtætning.
      • Kontroller og reparer eller udskift dørlåsen.
  4. Ovnen laver mærkelige lyde:
    • Mulige årsager:
      • Løse eller beskadigede dele inde i ovnen.
      • Problemer med blæsermotoren.
    • Løsninger:
      • Stram løse dele inde i ovnen.
      • Kontroller og reparer eller udskift blæsermotoren.
  5. Problemer med ovnens belysning:
    • Mulige årsager:
      • Beskadiget pære.
      • Problemer med kontakterne.
    • Løsninger:
      • Udskift den beskadigede pære.
      • Kontroller og reparer eller udskift kontakterne.
  6. Ovnens display eller kontroller fungerer ikke korrekt:
    • Mulige årsager:
      • Elektriske problemer.
      • Defekt kontrolpanel eller elektronik.
    • Løsninger:
      • Kontroller eltilslutningen.
      • Udskift defekte kontrolpaneler eller elektroniske komponenter.

Defekt varmelegme: En meget typisk grund til, at ovnen ikke vil varme, skyldes, at et af varmelegemerne er defekt. Der sidder ofte tre forskellige varmelegemer i en ovn: et overvarmelegeme, et undervarmelegeme og et varmluftsvarmelegeme (ringvarmelegeme). Når et varmelegeme varmer korrekt, vil det være rødglødende. Så hvis et varmelegeme ikke bliver rødglødende, betyder det, at varmelegemet er i stykker. Man vil ofte kunne se synlige skader. Det viser sig ofte ved huller eller brud på metallet.

Defekt termostat: Hvis ovnen slet ikke varmer, kan det ofte skyldes en defekt termostat. Det kan dog være svært at måle sig frem til og du kan ikke reparere enkelte dele på en termostat. Hvis den ikke kan repareres skal du have en ny.

Defekt omskifter: En anden meget sandsynlig grund til, at ovnen ikke vil varme, kan skyldes en defekt omskifter. På omskifteren vælger man ovnfunktionerne, og du kan på en defekt omskrifter opleve, at nogle ovnfunktioner virker, mens andre slet ikke reagerer. Der kan også være synlige tegn på selve omskifteren, at stikket er brændt af. Afhængig af mærke og model, kan ovnen være udstyret med et relæprint i stedet for en mekanisk omskifter. Relæprintet styrer strømmen til alle varmelegemer, og er der fejl på relæprintet, vil ovnen ikke varme.



Sådan undgår du skimmelsvamp

Nedenfor finder du 10 gode råd til at undgå skimmelsvamp.



Skægkræ og sølvfisk

Hvordan skiller man sig af med dem?

  • Hold hjemmet rent og støvsug grundigt og ofte. Støvsug meget grundigt i revner og sprækker. Kommer der skægkræ eller sølvfisk med skal støvsugeren tømmes udenfor. Se i øvrigt din vedligeholdelsespligt af boligen her
  • Undgå madrester på bordet

Såfremt du stadig har problemer med skægkræ eller sølvfisk efter omfatende rengøring beder vi dig kontakte administrationen her således vi kan få viceværten til at kigge problemet og i sidste ende bestille en skadedyrsbekæmper såfremt problemet er vedvarende